Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, function '_wp_admin_bar_init' not found or invalid function name in /var/www/mettelegoaamand.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 287
5 forces of change | MLA

5 forces of change

af

5 forces og change

Forandringer har meget forskellig indvirken på medarbejdere – herunder selvfølgelig også ledere.

Modellen “5 forces of change” giver en super god forudsætning for at snakke om hvad der er vigtigt for ledere at være opmærksom på.

Modellen giver dig mulighed for at være nysgerrig og åben overfor, hvad der er på spil for den medarbejder du står overfor – men den giver dig også mulighed for at kigge på dig selv og blive bevidst om hvordan forandring påvirker dig. Den måde du selv bliver påvirket, har stor indflydelse på din tilgang og reel ledelse af forandring.

Der er lavet 5 genrelle punkter, som mennesker i organisationer oplever ved forandring, i større eller mindre grad:

Behov for sikkerhed                                                                                                   Behovet for forudsigelighed og stabilitet.

Behov for formål                                                                                              Behovet for formål/mening, vores behov for mening i og med det vi gør.

Behov for kontrol                                                                                                          Behovet for kontrol over de ting der påvirker os.

Behov for relationer/samhørighed                                                               Behovet for tilhørsforhold, vores behov for at fastholde vores relationer til fx kollegaer, for at fastholde vores vaner, vores tilhørsforhold til materielle ting.

Behov for succes                                                                                                        Behovet for Succes/anerkendelse, vores behov for at få succes, føle os kompetent, nå i mål, blive anerkendt.

Som leder oplever du sikkert alle 5 temaer i dit møde med medarbejdere, og det er her du virkelig udøver forandringsledelse. Det er også her, det er rigtig svært!

Når forandringen skal rulles ud eller eksekveres er det derfor en rigtig god ide at have overvejet følgende og tænkt det ind i din ledelse af forandringen. Fx hvordan og hvad du vil kommunikere, hvilke samtaler bliver vigtige med den enkelte, hvor meget og hvor lidt skal meldes ud hvornår osv.

I forhold til de 5 temaer kan du overveje følgende:

Hvordan får du medarbejderne til at føle sikkerhed under forandringen? Hvad skal du gøre inden, under og som opfølgning?

Hvordan giver du medarbejderne et tydelligt formål med forandringen? Hvad skal der til før, uner og efter for at forandringen giver mening?

Hvordan giver du medarbejderne en følelse af kontrol? Hvad skal der til for at medarbejderne før , under og efter føler at de stadig har en form for kontrol over deres arbejdsliv?

Hvordan hjælper du medarbejderne til at turde give slip på det ‘gamle’ og trygge? Hvordan giver du dem følelsen af samhørighed med det der er vigtigt for dem? 

Hvordan hjælper du medarbejderne med at opleve sig som en succes i det nye? Hvad skal der til for at de beholder følelsen af at være en kompetent medarbejder?

Det var fedt, at vi trænede vores ledelse sammen som ledergruppe, fordi vi kan sparre med hinanden bagefter og man lærer hinanden bedre at kende og hvordan man kan bruge eller hjælpe hinanden i hverdagen.

Jeg synes det var rigtig fedt, fordi jeg fik prøvet mig selv af som leder. Det gav noget håndgribelig erfaring og indsigt i, hvordan forskellige samtaler eller situationer kan forløbe. Jeg blev bevidst om, hvad jeg skal være opmærksom på, hvad jeg ikke skal gøre og hvad jeg skal gøre mere af – det er gennem handling, at man får erfaring.

Anne-Sofie Christensen

Økonomichef

I ledertræningen kom jeg i indgreb med mig selv på en helt anden måde.

Når man pauser træningen, kan man snakke med de andre om det der sker. Det var det man godt kunne tænke sig, når man rigtigt sidder i sådan en samtale og så lige sige ”pause, jeg skal lige… Hvad synes I?”                                 Når jeg oplever noget i hverdagen kommer der nogle associationer frem – det virker rigtig godt – fx nogle af de svære samtaler vi havde her i efteråret, så var det rigtig godt at have prøvet det af inden.

Peter Nielsen

Kørselschef

Ledertræningen gør at jeg bliver nødt til at grave ind i, hvordan vil jeg egentlig gerne vil fremstå – altså hvordan jeg gerne vil kommunikere. Jeg erfarede fx, at jeg skal passe på med ikke at pakke mit budskab for meget ind, men holde fokus på, at give det budskab jeg gerne vil. Både med min adfærd og med mine ord.

Når du sidder overfor skuespilleren er du nødt til at reagere præcis, som hvis du sidder overfor din medarbejder. Du er nødt til at tænke tanken til ende og blive helt konkret. At træne ansigt til ansigt – det er en helt anden dynamik.

Patrick Kristensen

Teamleder

Kontakt

Mette Lego Aamand
+45 2795 0119

Legoaamand@gmail.com

 

Bliv klogere på din ledelse!

Bliv klogere på din ledelse!

Udvid dit ledelsesrepertoire og skab resultater.

Helt Gratis!

Velkommen. Du modtager nu mit nyhedsbrev der vil hjælpe dig til bedre ledelse


Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, function 'wp_admin_bar_render' not found or invalid function name in /var/www/mettelegoaamand.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 287