Ledelse med Følelsesmæssig intelligens
Nyere undersøgelser viser tydeligt, at følelsesmæssig intelligens er en absolut forudsætning for lederskab. Uden den kan en person have en uddannelse i verdensklasse, en skarpsindig, analytisk hjerne og en endeløs række af begavede idéer, men vil stadig ikke være nogen fantastisk leder. Daniel Goleman
EQ er mere end dobbelt så vigtigt som IQ, i forhold til at få succes i lederstillinger på alle niveauer.
EQ forklarer 90% af forskellen mellem succesfulde ledere og ”gennemsnitlige” ledere.
EQ er den vigtigste faktor i evnen til at opbygge og fastholde bæredygtige arbejdsrelationer.
EQ er ensbetydende med ledelsesmæssigt følgeskab.
Daniel Goleman, Ledelse med følelsesmæssig intelligens.

Selvbevidsthed
At kende sine følelser, styrker, svagheder, incitamenter, værdier og mål – og deres indflydelse på andre.
Selvregulering
At kontrollere eller omdirigere følelser og impulser.
Modstår umiddelbare reaktioner, overvejer mulige grunde, ser tingene fra flere perspektiver og undersøger flere mulige løsninger.
Social bevidsthed
At forstå andres følelser, og skabe sociale relationer.
Indføling er den sociale radar – at fornemme andres følelser eller tilstand. At forstå andre menneskers følelsesmæssige landskab, lytte og sætte dig ind i en andens perspektiv.
Relationelle kompetencer
Evnen til at påvirke andre og indgå i gensidig respektfuldt samspil.
At balancere dig selv i relationen, så du både giver noget af dig selv og samtidig er opmærksom på at den anden føler sig set, hørt og taget alvorligt.
At vide hvilken ledelsesstil, du skal bruge overfor netop dén person, du står overfor lige nu.